Madordning
Ifølge Dagtilbudsloven skal der hvert andet år tages stilling til, om der skal være madordning i institutionen.
Det er forældrene til børnene i institutionen, der bestemmer, om der skal være madordning i institutionen eller ej. Valget beror på et simpelt flertal.
Hvis madordningen tilvælges, får børnene serveret mad i institutionen hver dag og skal ikke selv have madpakke med. Forældrene betaler et månedligt beløb til madordningen.
Hvis madordningen fravælges, skal børnene selv have madpakker med.
Madordningen i Børnehuset Solstrålen
I Børnehuset Solstrålen har vi madordning for alle børn. Vi tilbyder morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad.
Vi har en køkkenassistent, som laver maden. Tre dage om ugen serverer vi en varm ret til frokost, og de to øvrige dage er der rugbrødsmadder med forskelligt tilbehør.
Børnene hjælper til med at dække rullebordet i køkkenet og dække bord på stuen. Vi snakker med børnene om maden og sørger for, at lærer noget om mad og bordskik under måltidet.
Vi tilbyder børnene havregryn/grød, cornflakes, tykmælk og rugbrød til morgenmad.
Børnene får en lille formiddagssnack ca. kl. 09.00 og eftermiddagsmad ca. kl. 14.00.