Faciliteter
Børnehuset Solstrålen ligger i udkanten af Øster Tørslev, en aktiv landsby ca. 15 km nord for Randers.
Børnehuset Solstrålen er en kombineret institution med både vuggestue og børnehave.
Vi starter dagen med at spise morgenmad fordelt i vuggestuen og i børnehaven, hvorefter vi går i mindre grupper.
Vi har en stor kuperet legeplads rundt om institutionen, hvor børnene kan gemme sig i et hjørne af "skoven", spille fodbold, gynge, rutsje, køre gokarts, eller hvad de nu har lyst til. Vi har desuden en stor bålplads, hvor børnene er med til at lave mad over bål.
Vi har vores egen bus. Tre gange om ugen kører bussen med børnehavebørnenebørnene, her prioriteres det at vi er det samme sted i en periode, således børnene lærer miljøet at kende og bliver trykke i de omgivelser der skal undersøges.
I vuggestuen har vi to ladcykler. vuggestuens udelivsgruppe, som består af de største børn, kører afsted to gange om ugen, hvor der på turen tages udgangspunkt i de tematikker der arbejdes med, de erfaringer vi vil give børnene eller det der optager den nærværende børnegruppe.
Vi tager på gåture i nærområdet, hvor vi benytter os af vores skønne omgivelser med blandt andet skov, stier, fodboldbaner, bålhytte og meget andet.